Spring navigation over og søg
Vi stöder inte längre Internet Explorer. Överväg att byta till Chrome, Edge, Firefox eller en liknande webbläsare för en snabbare och smidigare upplevelse. Öppna i Microsoft Edge
Kontroltårnet
Kontroltårnet

En logistisk forandring, der frigør vækst

Da efterspørgslen steg og forretningen voksede, stod Lakrids by Bülow over for et valg: fortsætte med at håndtere logistikken internt eller satse på en mere skalerbar løsning. I 2021 blev beslutningen truffet om at outsource logistikaktiviteterne til PostNord TPL i Køge. Siden da har samarbejdet udviklet sig til en helhedsløsning, der frigør tid og ressourcer – og som bidrager til at sikre kvalitet i alle led.

– PostNord TPL håndterer pluk & pak, transporter og returneringer. Det er en "turn key solution", der gør, at vi kan fokusere på vores kerneforretning, siger Jacob Aabjerg, COO hos Lakrids by Bülow.

Fra opstart til optimeret flow

Som ved alle større forandringer var der i begyndelsen udfordringer, der skulle håndteres.

– Det er altid en udfordring at gå ind i et nyt samarbejde. Vi ønskede ikke at miste ejerskabet, og det tager tid at få kommunikationen til at fungere optimalt, fortæller Jacob. Men takket være en tæt dialog og et fælles fokus på at forbedre flowet har samarbejdet gradvist udviklet sig.

Resultatet er en løsning, der fungerer effektivt både i dagligdagen og i højsæsonen.

– Vi har identificeret og løst de udfordringer, der var, hvilket gør, at vi kan arbejde smidigt sammen. Servicen og kommunikationen er afgørende for, at vi har succes, siger Jacob.

Et engageret team på stedet i Køge

Asta Bielskyte, teamleder og koordinator hos PostNord TPL i Køge, har fulgt udviklingen fra begyndelsen. Hun ser dagligt, hvordan teamet arbejder målrettet for at sikre, at både små og store ordrer håndteres effektivt.

– Vi har et stærkt team, der altid gør deres yderste for, at kunderne får en positiv oplevelse. Vi håndterer store mængder og sikrer hele logistikflowet – fra pluk til levering. Jeg er stolt over at se, hvordan vi sammen leverer kvalitet hver dag, siger Asta.

Lakrids by Burlow TPL Warehouse Logistics

 

Skalerbar logistik i takt med væksten

Lakrids by Bülow vokser i gennemsnit med 15 procent om året med tydelige sæsonspidser omkring højtider som påske og jul. Det stiller krav til fleksibilitet og pålidelighed i logistikken – noget som partnerskabet med PostNord TPL muliggør.

– Vi ser frem til et fortsat samarbejde. Det er afgørende, at vores ordrer leveres til tiden, og at processerne fungerer optimalt. PostNord TPL har vist, at de kan håndtere vores behov og vokse sammen med os, afslutter Jacob Aabjerg.

Samarbejdet er et eksempel på, hvordan en gennemtænkt logistikløsning kan bidrage til både forretningsværdi og en stærk kundeoplevelse.

 

Om Lakrids by Bülow

Lakrids by Bülow blev grundlagt i 2007 af Johan Bülow og er i dag en anerkendt dansk producent af gourmetlakrids. Virksomheden er særligt kendt for sine chokoladeovertrukne lakridsprodukter, som f.eks. "A - THE ORIGINAL", og kombinerer klassisk håndværk med moderne smagsvarianter.